Havde lovet mig selv at skrive lidt mere på bloggen - bare sådan for min egen skyld, men overskuddet er der ikke.

Jeg kæmper mig gennem dagene med sygdom som følgesvend og føler mig som en medicinsk testperson når jeg igen-igen prøver en ny medicin som forhåbentlig kan slå den sygdom, der huserer i min krop, ned.

Jeg bruger al min energi på mit job, på min familie og på bare at være og jeg hader det.

Hader, ikke at være sund og rask og gøre alle de ting, som er oppe i mit hoved, men som bare ikke bliver til noget lige nu.

Øv-bøv for et trist indlæg det her lige blev....sorry, hvis det spolerede nogens gode humør

Kong Vinter, overgiv dig nu bare....

Jeg gider dig faktisk ikke længere, jeg trænger til

• at være fri for at bekymre mig over om jeg kan komme fra A til B uden at blive fanget i en snestorm
• at slippe for at se min olie og brænde beholdning forsvinde som dug for solen....og dermed også mine penge
• at slippe for at fryse når jeg flytter mig fra brændeovn og tæpper
• at slippe for at skrabe is og sne af bilen
• at mærke bare en lille smule forår
• at se vintergækker og erantis
• at se min græsplæne
• at putte lidt forårsblomster i krukker

Ja, kort sagt

JEG SAVNER FORÅRET SÅ GIV MIG NU MIT FORÅR!

Vi kan godt lave en aftale, hvis du lover at overholde den: Du får lov til at husere måneden ud med kulde og sne, men den 1. marts er det slut - du går i dækning og bliver der de næste 14-15 år.....

Ja, sådan føles det - ugen er bare forsvundet, den ene dag har lynhurtigt taget den den anden og pludselig var det weekend....og nu er det (desværre) meget snart mandag igen.

Ingen store armbevægelser i denne uge, udover det sædvanlige og lige nu laver jeg denne diskrete overspringshandling for at undgå resten af søndagsrengøringen.....gider godt nok IKKE gøre rent. Men jeg ved, jeg SKAL og lige om lidt gør jeg det også for ellers fungerer vores hverdag ikke.

D.v.s. jeg er nu ret sikker på at både mand og børns hverdag er ret upåvirket af, om her er nullermænd i krogene og snavsede gulve, men min hverdag fungerer bedst, når her er rent og pænt, så jeg smutter igen.....gulvskrubben kalder :-)

De sneg sig på igen, gjorde de....ikke alle 11, forstås, men 3-4 af dem sidder lige nu pænt fordelt på mave og numse (tror jeg).

De får dog ikke lov til at blive, ikke tale om, for jeg ved jo hvor let det ene kg tager det andet, så jagten sættes snart ind igen.

Lige nu er vi ved at (gen)indføre "sund kost", så et skridt af gangen og med sund kost forsvinder jo også kalorier, så måske går det hele af sig selv.

Alle 4 unger hjemme og under samme tag, hvor er det dejligt, selvom ældste, der ellers er flyttet hjemmefra har indtaget kælderen med teenagerens selvfølgelighed og troen på at han - igen - er kommet til et 5-stjernet hotel ;-)

Men pyt, forældrene lever med at være tjener, kok, butler, you name it, for det kan ikke overskygge glæden ved at vi alle er samlet, selvom det bare er for en weekend.

Det nye år er stadig nyt, en hel uge og lidt til er vi inde i det og et af mine meget få nytårsfortsætter er at forsøge at få skrevet lidt her.

Ugen har været stille og rolig med arbejde og skole. Yngste holder stadig lav profil efter lang sygdom, så der var ingen fritidsaktiviteter til hende, hvilket vist bekom hende ganske vel, da hun p.t. er angrebet af sygdom igen.

Denne sygdom er dog ikke en, der kureres af en læge, men en sygdom, en afhængighed af nettet og specielt et enkelt forum for børn/unge. Fik hun lov ville hun sidde der 24/7, men lov...det får hun ikke.

Vi har frosset i den forløbne uge, ikke bare når vi var ude, men derimod her, hjemme i vores stue, hvor varmen slet ikke har kunnet følge med. Jeg ved godt hvorfor - ruderne burde skiftes til super-lav-energi eller noget i den retning, men vi har ikke lige "tid" og det er jo trods alt sjældent det er så koldt.

Vi har godt nok gulvvarme i en del af stuen, men det er vist penge lige ud af vinduet, da vi tvivler på den helt geniale isolering, så den undgår vi helst at bruge.

Ellers en stille og rolig weekend, hvor vi har nydt at have alle 4 unger hjemme og under samme tag. Havde helt glemt HVOR meget ældste spiser, så køleskabet er tømt godt ud og især mælkeafdelingen har vi måttet supplere op.

Nu er vi vel ude af det og jeg kommer ikke til at savne det, men jeg kommer heller ikke til at glemme det.

Overordnet set var det et OK år, men det er så også det.....

Allerede i januar blev jeg ramt af sygdom og den har endnu ikke sluppet sit tag i mig, selvom det absolut er blevet bedre.

En masse medicin, lægebesøg og fravær fra arbejde blev konsekvensen, men heldigvis har jeg en god arbejdsgiver, så det har ikke været noget problem (bortset fra min fornemmelse af utilstrækkelighed og dårlige samvittighed).  At kommunen så hele tiden skal "pisse territoriet af" på trods af lægeerklæringer m.v. er så en anden sag, som vist primært skyldes "reglerne".

Finanskrisen har også været forbi her, desværre - der blev længere mellem opgaverne i mandens firma og det har været et hårdt år, op af bakke.

Mit lille fritidsprojekt er derimod gået forrygende, så ingen klager på den front.

Et dødsfald i den allernærmeste familie skulle vi også opleve - så mærkeligt, at jeg sidste år, nytårsaften stod og sagde, at vi skulle være glade for hvert år vi havde vores gamle forældre.....en af dem faldt så fra i 2009 og vil altid være savnet.

De sidste måneder af året har været præget af sygdom hos yngste, som har været indlagt et par gange uden nogen har fundet ud af noget og nu er hun tilsyneladende frisk igen....men hårde måneder, med mange bekymringer.

Ellers er året vel i bund og grund bare gået af sig selv - vi var en skøn tur til Norge i pragtfuldt sommervejr og en lige så skøn tur til Bornholm i (næsten) lige så pragtfuldt sommervejr - dejlige ture, vi havde brug for. Og endelig her til allersidst i 2009 var jeg så heldig at have fri fra 18. december og til i morgen, 4. januar.....en pragtfuld lang og velfortjent ferie.

Men 2009 var bestemt ikke vores år, så vi byder 2010 velkommen med åbne arme og lyst sind.

2010, hvor der venter en konfirmation, en eksamen, en lille fætter eller kusine og forhåbentlig en masse andre dejlige oplevelser.

Godt nytår til jer alle

Sad og læste lidt tilbage på bloggen her og opdager til min skræk at 3 måneder er forsvundet ud af 2007.

Hallo, Smartlog, hvor har i gjort af mit liv?

Julemåneden har været præget af sygdom og indlæggelse af yngste, så vi nåede aldrig at pynte rigtig op til jul, og da den 23. oprandt, syntes vi at det var lidt fjollet at bruge timer på oppyntning blot for at tage det ned nogle dage senere.

Stuen er pyntet, men det er så det....og kalenderlyset ligger lige så fint i cellofanen og blev aldrig monteret med mos, glimmer og små nisser i den dertil indrettede skå, men pyt, jul blev det jo alligevel.

Lillejuleaften blev tilbragt i selskab med Farmor, som vi ikke skulle være sammen med juleaften. En stille og rolig aften med lækker ost og rødvin og en lille smule gaveudveksling - for børnenes vedkommende med en pengehøst :-).

Juleaften blev tilbragt med vores egen lille (store) familie og med besøg af Morfar - maden blev lækker, ris á la manden genialt god (når jeg - kokken - skal sige det selv) og vi havde en skøn og dejlig aften, med børn, der var glade for deres gaver.

Som traditionen foreskriver sluttede vi aftenen med en mad med rugbrød, fedt, flæskesteg, sovs, rødkål og svær....ikke at vi var sultne, men en tradition er en tradition.

Første juledag er det blevet tradition at holde julefrokost med den nærmeste familie og vi hyggede som sædvanlig og spiste god mad.

Mad, mad, mad og atter mad......Hmm...2. juledag har vi vores "gå-rundt-i-nattøj-hele-dagen-dag", hvor vi midt på eftermiddagen laver en lækker julefrokost blot til os selv.....Mums, den var god og bagefter var der spil, slik og konfekt. Dagen blev sluttet af med en god film og nu er det vist ved at være sovetid.

Dagen i morgen bringer desværre jagten på en 16GB Ipod i lilla.....umulig at opdrive inden jul og sikkert stadig umulig at opdrive....

Det er ikke blevet til meget i år, meget arbejde og nok også facebook har gjort sit til at indlæggene har været begrænset, men jeg er her stadig og vil naturligvis benytte lejligheden til at ønske

Så er målet endelig nået - jeg har tabt de 11 kg. jeg ønskede at komme af med.

Det har taget mange tilløb, før der endelig skete noget, men fra 1. januar til nu er de 11 kg. så endelig røget af og ikke ET af dem, får lov til at sætte sig fast igen.

Derimod sidder der en lille djævel og hvisker: Sku' vi ikke lige tage 2 kg. til?

Men det ved jeg nu ikke om kan lade sig gøre og lige nu er jeg bare svært tilfreds med et vægttab på 11 kg. på godt 9 mdr.

......min eneste undren er at jeg ikke synes jeg ser ret meget tyndere ud end da jeg vejede 11 kg. mere.....hvem der havde taget et før-billede som kunne sammenlignes med et nu-billede.

Men 11 kg - ELLEVE - det er bare for lækkert :-)

Har lige været en tur i Ikea, som bestemt ikke så ud til at lide under finanskrisen.

Så gik turen i Elgiganten, som bestemt heller ikke så ud til at lide under finanskrisen

Og p-pladsen - fyldt til bristepunktet.....

Så lige i dag i Gentofte var finanskrisen vist glemt for en stund

Vi har været en tur forbi Botanisk Have i dag og sikke et sted....hvorfor det har været en så velbevaret hemmelighed for os i så mange år (læs: altid) kan jo kun undre, men nu har vi været der og vi kommer sikkert også igen.

Lidt billeder får i lige med

I dag bliver vores søde og dejlige hund 3 år - tænk engang at det snart er 3 år siden, vi hentede sådan en lille sød uldtot.

Os der troede vi aldrig ville få hund, da vi har allergi, faldt over denne "allergivenlige" race og vores lykke var gjort - nu ville vi ikke undvære hende for noget i denne verden.

Men, eh, hvad mon man putter i en lagkage til hunde?

skrive nogen indlæg her på Smartlog....

De forsvinder alligevel i den hob af spam-meddelelser, der postes hele tiden.

Mit forsøg på mail-kontakt til smartlog har endnu ikke båret frugt, ej heller har mit indlæg her på bloggen om samme.

Måske man skulle kigge sig om efter et nyt "hus"

Hvor er andre glade for at have deres blogs liggende? Lad mig endelig høre

For et stykke tid siden læste jeg om et barn, som var død af kulde i en bil, fordi Faren havde glemt at aflevere barnet i vuggestue.

I går læste jeg om et lignende tilfælde i Belgien, men her var babyen død af varme.

I dag læste jeg om en lille dansk pige, som led samme tragiske skæbne.

Hvad pokker sker der for de mennesker? Har de virkelig så travlt, så de nu ikke engang kan huske at de har junior siddende på bagsædet, fordi det er deres tur til at aflevere på vej på arbejde?

Lige om lidt gider jeg ikke mere, så flytter jeg, ja jeg gør, til et sted som forhåbentlig ikke er totalt spammet af indholdsløse indlæg.

Øv, sådan nogle idioter, at ødelægge noget godt.

Smartlog, er i på vej på banen med nogle tiltag, så vi slipper for dem eller?

Havde aldrig været der og kommer der næppe igen.

Kors for et kaos - vi holdt i kø i over en time for at komme af motorvejen og ind på dyrskuepladsen.

Ungerne syntes kalvene, køerne, grisene, fårene, hestene og især kaninerne var søde, men så var det vist også det.

Ingen af os syntes om de ufattelig mange mennesker, der var dernede og især yngste syntes slet, slet ikke om at blive skubbet og puffet bare fordi hun er lille. Og jeg må sige, at jeg også undrede mig over, om al form for høflighed har forladt danskerne for der blev så sandelig ikke holdt tilbage af nogen - trist for tænk hvis vi passede lidt bedre på hinanden.

At mange også havde valgt at det var dagen og stedet at lufte deres kamphunde kunne så også liiige få sveden frem på panden af mig og et par gange fik jeg lige flået yngste over på den anden side af mig, når der kom et rovdyr gående. Undrer mig faktisk over at de må komme ind - dels af hensyn til de mange udstillede dyr, men også når der er så mange mennesker.

Men alt i alt var det trods alt en god dag, for det ER jo ikke hver dag man lige klapper en sød lille kalv.

Der blev spillet i det fjerne sidst på eftermiddagen i går og vi noterede det bare, men tænkte ikke mere over det.

Senere på aftenen tog det til og da vi gik i seng rystede hele byen af dunkende rytmer. Tænkte at jeg godt kunne sove, men jeg vendt og drejede mig som en grillkylling mens jeg blev mere og mere hidsig over det.

Dog ikke så hidsig så jeg valgte at stå op og se, hvor det kom fra - ingen grund til at vække vuffere som med garanti ville tænke at VI nu skulle holde fest.

Tænkte at nogle andre nok også var generede af det og ville ringe til politiet, men det var der vist ikke eller også havde politiet bare travlt med alt muligt andet.

Kl. 4 stoppede det og jeg faldt i søvn - øv, for en nat....

Den ene smukke dag afløser den anden - hvor er vi heldige.

I dag burde bare nydes, men det blev i går og i forgårs jo også, så vasketøjet, rengøringen og lidt havearbejde venter. Havearbejdet må vente videre, men vasketøjet og rengøringen er desværre nok en nødvendighed.

Heldigvis tørrer tøj jo på ingen tid i det her vejr og rengøringen, den må blive "light".

God dag til jer derude :-)

til 2 store sorte sække med tøj, mit tøj......

Godt hjulpet af 2 døtre fik jeg ryddet ud i skabet i dag - nogle mange af tingene kan jeg end ikke mindes hvornår jeg sidst brugte, så det var i den grad på tide.

Ord som "Nej" "Duer ikke" "Den gør virkelig ikke noget godt for dig" og "Hvor gammel er den lige" fløj gennem luften, da mit klædeskab blev endevendt og tingene røg en efter en i sorte sække.

Da der stod 2 store sække med tøj, tror jeg alligevel ældstedatteren var lidt rystet over omfanget af vores handlinger, for da lød det spagt:

"Der er jo finanskrise, så måske du alligevel skal gemme noget af det"

Hende mødte vi i dag.....

Stod stille og roligt i kø i et ret fyldt Ikea, da den almindelige mumlen og butikslarm pludselig blev brudt af en stemme, der højt, meget, meget højt skreg:

"NU kan det fandeme være nok, jeg vil ikke se det igen"

Først var jeg noget desorienteret, for hvad skete der lige, var der nogen, der gjorde "stemmen" noget - så fortsatte stemmen

"Jeg kan fandme godt sige dig, at du stopper nu og sætter dig ned i den vogn og hvis du rejser dig op igen så..."

Vi taler ikke bare en mor, der var træt og irriteret over sit barn og irettesatte det lidt højlydt, vi taler om en kvinde, der virkede som om hun kunne have dræbt alle i Ikea og omegn.

Jeg har tit overværet forældre, der meget højt har irettesat deres børn "offentligt", men jeg har aldrig, aldrig oplevet noget som dette - Kvindemennesket kunne jo råbe hele kasselinjen i Ikea op.

Der blev stille i Ikea, helt stille langs hele kasselinjen, al den almindelige mumlen forstummede og folk kiggede sig omkring, for hvem kunne dog gøre sig fortjent til sådan en skideballe?

Det kunne kvindens ca 2-årige søn, der sad i indkøbsvognen, alle smågrinede rystede af kvinden, mumlede lidt, vendte øjne og undrede sig og kvinden lod - ildrød i hovedet - som ingenting. Det samme gjorde hendes stakkels søn på 7-8 år og hendes mor (formoder jeg det var, for hvem ville dog ellers kunne holde sådan en bitch ud).

Stakkels, stakkels børn - de har da i den grad trukket en nitte i "Mor-lodtrækningen"

Nogle gange er det tæt på som nu i dag, hvor manden min var til møde i København.

Mødet var slut og han var på vej ud af døren, da en mødedeltager greb fat i ham for lige at veksle nogle ord - ordene blev til flere og manden blev "forsinket" og hvilken herlig forsinkelse :-)

Var han ikke blevet opholdt af mødedeltageren KUNNE det være ham, der havde fået et væltet træ ned over bilen inde ved Fælledparken, da han normalt kører hjem ad Øster Allé.

Så er det man føler en fantastisk taknemmelighed og samtidig ydmyghed.

Pas på hinanden derude, man ved aldrig, hvornår det er slut

Vi har en alarm

Vi betaler omkring 500 kr. pr. måned for service m.v. - i princippet betaler vi 6000 kr. om året for at få skiftet et batteri i ny og næ og så at de kører ud til noget, der heldigvis indtil nu, har været fejlalarmer (hvilket vel skyldes at deres alarmer er noget skidt?)

Det er jo på en eller anden måde en pæn slat penge for noget, som er præventivt, men noget vi gerne gør for den tryghed vi føler, ligger i det.

For 5 uger siden begyndte alarmen at blinke og jeg ringede G4S op - det var et batteri, der var ved at løbe tør og de ville komme "ved lejlighed" dog blev det aftalt, at de skulle ringe i forvejen, da vi jo har et par hunde.

De ringede ikke, vi har ventet tålmodigt og nu er batteriet så HELT dødt og G4S....tja, de kan komme en gang i næste uge og nu kan de så i øvrigt godt lave en aftale, hvilket ikke var muligt for 5 uger siden.

At være 5 - sandsynligvis 6 uger - om at servicere en kunde, som betaler et af de dyreste (om ikke det dyreste) abonnement, det er bare ikke godt nok.

At ham jeg talte med hos G4S tilmeld syntes jeg var lidt småhysterisk og da måtte forstå at de havde travlt, det er så en anden ting. Han kunne fuldstændig lige så godt have sagt "Jeg er skide ligeglad med dig og din alarm" - det gjorde han ikke....ikke med ord i hvert fald, men med attitude.

Så derfor

Tak for Lort G4S

I sidste uge var det Sleepless in Seattle - i denne uge var det Barnaby

Glæder mig til at se det, det starter fint, men så bliver jeg såååå træt og må bare lige lukke øjnene i 2 sekunder

......og så vågner jeg når speakeren oplyser om næste program og jeg aner ikke hvordan filmen endte og i Barnabys tilfælde, hvem der var morderen.

Yes - det fortsætter og pilen - nårh nej, har jo en digitalvægt - står 7 kg. under hvad den stod på den 1. januar, så jeg er svært godt tilfreds.

Nu tror jeg på at de sidste 4 kg. nok skal komme eller rettere "gå" og jeg til sommer bliver smuk, lækker og slank.....eh, ja i hvert fald slank.

Tænk at det skulle tage så mange år og så mange skrevne ord, at finde motivationen.

En ting er helt sikker, jeg kommer ALDRIG til at tage de kg. på igen, hvilket måske til dels skyldes at de kom under/efter en graviditet og da jeg ikke skal have flere børn er det jo "nemt".

Vi har haft mange gode oplevelser sammen, du har inspireret til mange skønne ting og selvom det oftest var forbundet med udgifter, jeg egentlig ikke havde budgetteret med, så var det altid en glæde at være sammen med dig.

Nu er det åbenbart slut, eventyret sluttede brat og jeg kommer til at savne dig rigtig meget, til gengæld kommer jeg jo så til at spare nogle penge, for det må man give dig, du var i stand til at skabe et behov, jeg end ikke anede jeg havde, før jeg kom på besøg hos dig.

-------------------------------------------------------------------------------

Og inden nogen tror, at jeg har mistet en kær ven, så er der - trods alt - kun tale om Isabellasmith.com's konkurs..............

Lørdag - forrige, altså - var jo store-shoppe-dag med ældstedatteren, cafébesøg blev det også til, men jeg fik også "fornøjelsen" af en gang madforgiftning efter cafébesøget...ØV!

Søndag mener jeg vi "nulrede" rundt herhjemme, ordnede lidt i haven osv.

Mandag var der heldigvis dømt fridag for mig + unger og vi hyggede og var en tur omkring Kronborg, hvor vi nød solen og det helt fantastisk klare vejr samt udsigten til "Ikea-land".

Tirsdag var også fridag, men hvad blev den dag egentlig brugt på? Jeg aner det ikke, men jeg er slet ikke i tvivl om, at den ganske givet har indeholdt noget i retning af at gå rundt i nattøj det meste af dagen - i hvert fald for nogle af ungernes vedkommende. Ældstedatteren var på job, nyt job, som hun er rigtig glad for at have fået.

Onsdag var der planlagt en Sverigestur, men da vi opdagede at det koster stort set det samme at tage bilen med over, som uden, blev vi enige om at udskyde turen og tage af sted en dag fra morgenstunden, så vi kan opleve lidt mere end bare at gå rundt i Helsingborgs gader. Så nu venter en Sverigestur med kørsel til Kullen og shopping i Väla, tror jeg.

I stedet gik turen onsdag til Frilandsmuseet, de fleste hoppede dog fra og var ikke interesserede i gamle huse, der lugter. Men yngstedatteren og jeg, vi var friske og havde en rigtig dejlig tur. Der var højt, klart solskin og lunt og dejligt, så vi nød et par timer derude. Det er så dejligt, at der ikke længere skal betales entré og gør at vi meget oftere lige smutter forbi. Bagefter en Paradis-is og lidt shopping og så er ens lykke jo gjort.

Torsdag var der tur til svigerne og aflevering af 2 stk. børn - en hyggelig dag i pragtfuldt vejr og endnu engang drømte vi om at bygge et smukt hus på svigernes fantastiske grund ned til vandet. Det bliver nu ved drømmen, for det ligger langt herfra og er ikke rigtig en option, men tænk nu hvis.......

Fredag havde jeg en opgave, der skulle være færdig, så mand og barn drog ud at spille golf, så jeg havde fred og ro.

I dag blev der købt ind, jeg mener vi er jo ved at dø af sult....og så måtte vi lige en tur omkring Frilandsmuseet igen, så Daddy også kunne se, hvor fint, der er. Bagefter gik turen - som en anden turist - til København, hvor vi nåede at se både Langeliniekajen, Den Lille Havfrue og Kastellet inden vi hentede børn på hovedbanen.

Så langt så godt - en fantastisk påske, men nu gør det den jo heller ikke dårligere, at vejret er så fantastisk :-)

Vi har været i Staden....den der store, voldsomme hovedstad aka København.

Jeg indrømmer gerne at jeg ikke har været på Strøget eller for den sags skyld andre dele af indre by siden jeg var der for lidt over 1 år siden med selv samme ældstedatter (lige bortset fra en tur i Jule-Tivoli i december).

Ældstedatteren skulle have nyt tøj og især var en smuk kjole højt på listen til når der er Gallafest i anledning af skoleafslutningen og så nytter det slet ikke at kigge i de "kedelige" butikker der ligger spredt omkring os.

Vi har været inde i hver en butik langs strøget og jeg er træt som et alderdomshjem.

Vi fandt en masse daglig-tøj, men ikke den perfekt kjole og så er vi forvirrede....begge to....for hvad er moderne og hvad er ikke?

Som hun sagde, den lille smukke, ved juletid skulle alle have stramme cowboybukser og D&G trøjer, nu er det hele spraglet og flippet. Og hun har ret, alle farver er tilsyneladende "mode", alle slags bukser og alle længder

Jeg er glad for at jeg er en klassisk mor i midten af 40'erne...........

Der stod en lille dreng - 6 år vel - med skoletasken på ryggen og helt ude ved kanten af vejen, på vej over, uden at ænse de mange biler. På den anden side stod hans bedstemor....hun råbte noget til ham, drengen standsede og så - uden varsel - piskede han over vejen.

Jeg bremsede, ikke katastrofe, for jeg havde "læst ham" - han var SÅ klar til at løbe over den vej og over til sin bedste og så er jeg jo heldigvis selv mor, så jeg ved præcis hvor ulogisk sådan nogle småunger kan handle.

Jeg vil godt vædde på at Bedste har stået på den anden side af vejen og sagt "Du må IKKE løbe over vejen" - nu er det jo så sådan med børn at de ikke nødvendigvis hører negationen, så i hans lille verden blev det så sikkert til "Du må løbe over vejen".

Jeg er bare glad for at det var mig der kom kørende og ikke nogle af de tosser, som tror vejen er lavet for at de kan køre ræs over bumpene, for så var det ikke gået godt....